Kan du huske i skoletiden, hvor du havde en læremester, en underviser og videre, der skulle føre dig ind i, hvordan du gjorde tingene med blandt andet at pudse en væg ned.

Du blev klogere for hver dag, og måske endda du endda også med at synes, at det var en person af en bestemt typer, du så op til, fordi vedkommende kunne forklare sig tingene på en bestemt måde, så du hørte efter, lyttede og havde respekt for vedkommende.

Da du så kom i praktik kunne du vide stedet, at du havde hørt efter i skolen, og du afprøvede de tricks og den lærdom, som du eventuelt var blevet udstyret med at have – og det gav pote hver gang.

Ikke alene chefen på praktikpladsen var glad, din gamle læremester, som du har fået et godt forhold til, og som du stadig snakker med, selvom du er i praktik, er virkelig glad på dine vegne – og ikke mindst kunderne er begejstrede!

Efter uddannelsen har du takket din lærer, og du fandt måske fast arbejde her, hvor det også blev din spidskompetence at pudse vægge ned: https://malerkanonen.dk/pudse-vaeg-indendoers/

Eller du har måske fundet arbejde et andet sted, det er ikke til at sige, men chefen er glad for de bidrag, du kommer med og byder ind med.

Her opdager du så, at de andre ansatte og specielt de ændrer falder over dig og påtaler dig med, hvordan man gør tingene her, og de har tydeligvis ikke forstand på at undervise, og er mere grove i filten, end hvad godt er.

Så du vælger ikke at lytte.

Her skal du dog huske, at selvom de måske ikke ejer evnerne til at formidle, så ved de, hvordan man gør tingene her på den arbejdsplads, og de har noget generel erfaring, så det er godt at suge til sig.

Du ender jo måske med selv at være den ældste ansat der en dag, og så vil du vel gerne have, at de andre også lytter til dig?